23948sdkhjf

Imerco går på rov hos konkurrenten: Her udvider de med nye butikker

Som en del af Imercos vækststrategi indgår både en stærkere digital profil samt en udvidelse af butiksnetværket, har Imerco-direktør Frederik Brønnum tidligere forklaret

Og i bestræbelserne på at øge sine markedsandele overtager Imerco-kæden to af konkurrenten Kop & Kandes butikker i Charlottenlund og Allerød. Dette skifte træder igennem i løbet af foråret 2024. 

Imerco

  • Imerco er forhandler af køkkenudstyr og boligindretning med pt. 165 butikker fordelt over hele landet
  • Derudover driver kæden ImercoPlus med over 1 million medlemmer
  • Imerco blev startet tilbage i 1928
  • Imerco blev i 2007 omdannet til en kapitalkæde
  • I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration
  • Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Dertil åbner Imerco yderligere to nye butikker i Herlev og Farum i løbet af det kommende efterår. Det oplyser kæden i en pressemeddelelse. 

- Vi har i noget tid holdt et vågent øje efter gode placeringer i både Farum og Charlottenlund, da vi har manglet en knappenål på Danmarkskortet i netop disse to byer. Så vi er rigtig glade for at udvide vores portefølje med flere gode lokationer, siger Frederik Brønnum. 

Når de fire førnævnte butikker er åbnet, vil Imerco have 167 butikker på landsplan, men ifølge Frederik Brønnum er der i fremtiden lagt op til yderligere butikstilføjelser i Imerco-porteføljen. 

- Vi er da bestemt åbne over for flere opkøb, siger han. 

IMERCO A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1509,242 1493,511 1353,838
Bruttofortjeneste 681,944 658,944 597,349
Resultat af primær drift 103,985 53,488 -41,096
Resultat før skat 80,460 27,878 -72,453
Årets resultat 63,348 21,679 -56,454
Balancestatus 2189,483 2157,847 2302,397
Egenkapital 1070,849 1007,501 985,822
Antal ansatte 842 838 851
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: Køkken
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.691